Locationejer?

Giversen Locations leder altid efter nye locations – sjove, smukke, flotte, underlige, gammeldags, originale, ramponerede, imponerende, extravagante og minimalistiske boliger. Det kan være I har en flot, forfalden lade, et originalt70’er køkken eller et tilgroet drivhus – som location scout ved man aldrig hvad næste opgave bringer.

Har du lyst til at leje din ejendom ud til film, reklamer eller serier så send en mail. I mailen skal du vedhæfte lidt billeder af stedet, ikke det hele, men gerne dens særlige features. Det kan være en flot væg, tapet, udsigt, beliggenhed eller lignende. Du behøver ikke skrive adresse, blot hvilken by.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en location scout?

  • En location scout er bindeleddet mellem fx et filmselskab og en boligejer. Location scouten opstøver fx boliger, bygninger eller steder, som egner sig godt til at blive filmet. Lidt som en caster finder skuespillere til specifikke roller.

Jeg har fået en seddel ind af døren fra jer, hvad går det ud på?

  • At jeres bolig ser interessant ud og at vi gerne vil i dialog. En location scout er god til at regne ud hvordan huse ser ud indeni. Det baserer han på sin erfaring og en demografisk, sociokulturel og rent visuel vurdering. Nogle gange bruges Google Maps, nogle gange en erfaring med området huset ligger i, andre gange er scouten bare kørt tilfældigt forbi og set en indikator, som fx beplantning, bil, byggematerialer eller lignende. Andre gange har scouten fået en specifik opgave, såsom “vi vil gerne have præccist dette hus, denne bygning, dette område – eller mere specifikt -“find et hus med en have uden hæk, der går direkte ud til et åbent græsområde” – fordi det skal passe til et manuskript.

Hvad er næste skridt?

  • En location scout har brug for en grundig dokumentation af sin location for at kunne forelægge stedet til kunden. Derfor vil han efter aftale komme forbi, for at tage billeder og få en snak med boligejeren. Når scouten har taget billederne vil han enten lægge dem i arkiv til fremtidige projekter, eller hvis det er tilfældet, sende dem til den aktuelle kunde. Er kunden interesseret i at bruge stedet, vil det betyde at fx instruktør, fotograf og andre kommer og ser stedet. Det kan være de er ude og se flere steder samme dag. Efter besøget træffes en beslutning om hvorvidt pågældende location skal bruges. Er stedet valgt,  indgåes aftaler om økonomi, særlige hensyn og specifikke datoer. Scoutens arbejde er slut.

Hvor ender billederne som scouten har taget af vores hjem?

  • Scouten har brug for at dokumentere sin location grundigt, så kunden kan tage stilling til om stedet er et match. Billederne bliver sendt til kunden i en Dropboxmappe, uden stedets adresse på. På billederne fremgår aldrig vejnavn eller husnummer og kunden får først oplyst adressen, når der er taget beslutning om at besøge stedet. Billederne lægges på giversenlocations.dk såfremt det er aftalt og kan til enhver tide fjernes.

Hvordan tjener en location scout penge?

  • En location scout bliver betalt en fee eller en løn for at hjælpe med at finde locations. Nogle gange skal han ud og finde stederne, andre gange har scouten allerede stedet i sit arkiv.

Hvor meget blevet man betalt, som locationejer?

  • Typisk får en almindelig boligejer fra 2000 og op mod 10.000 for en dag. Det afhænger af hvor længe der skal filmes, hvor meget det påvirker boligejerens hverdag og ikke mindst hvor attraktiv boligen er for kunden.

Tjener locations scouten mere, hvis locationejer bliver presset i pris?

  • Nej, location scouts arbejder ud fra en flat rate. Kunden fortæller hvilket budget der skal arbejdes udfra og scouten skal løse opgaven indenfor pågældende budget. Dvs vi ikke har nogen interesse i at presse locationejeren i pris, når vi henvender os med en forespørgsel fra en kunde. Tværtimod ønsker vi at locationejeren føler sig godt behandlet, så vi kan bruge stedet en anden gang.

Hvor ofte kan min bolig blive lejet ud?

  • Det er umuligt at sige. Er din bolig i vores arkiv, bliver der sendt en dropbox-mappe ud, hver gang der kommer en forespørgsel der passer på stedets karakteristika.

Er der forsikring under optagelser?

  • Ja, forud for udlejningen underskriver både kunden og locationejer en kontrakt, hvori kunden hæfter for skader under optagelserne

Kan jeg være hjemme under optagelserne?

  • Det kan du typisk ikke. Strækker optagelserne over flere dage, vil en genhusning på fx hotel komme på tale.

Hvor lang tid tager optagelserne?

  • Det bliver aftalt inden dagen. Produktionshold arbejder som regel i almindelig arbejdstid. Dvs 8-17. Nogle gange starter enkelte fra holdet tidligere. Går holdet over den tid der er aftalt, skal de betale ekstra pr time til locationejer.

Hvem skal jeg kontakte hvis jeg har spørgsmål under eller efter optagelserne?

  • Du kan ringe på 40989820 hvis der opstår spørgsmål.

Skal jeg betale skat af udlejningen?

  • Ja

Hvem betaler lejen?

  • Lejen betales direkte af lejeren/produktionsselskabet til locationejeren, ikke via Giversen Locations.